Individuelle Sessioner

Udlev dit fulde potentiale

Her tager vi udgangspunkt i dig og hvor du er i dit liv.
Min fornemmeste opgave er at støtte dig til at blive den bedste udgave af dig selv. Jeg låner dig min tro på dig, når du tvivler og er dit fortrolige rum. Her kan du være og vise det hele dig uden at blive dømt og vurderet. Jeg har tavshedspligt og alt fortalt i rummet kan betragtes som fortroligt.

Jeg ved at du har et kæmpe potentiale at bidrage til verden med. Du vælger selv hvilket område af dit liv vi skal fokusere på. Men jeg ved at uanset hvilket område vi vælger, vil det gøre en kæmpe forskel for dig på alle områderne.

De typiske områder kan være arbejde, relationer, udvikling, at bryde med uhensigtsmæssige mønstre, bearbejdelse af sorg når man har mistet en nær, selvværd og tillid.

Sessionernes indhold varierer efter behov. Den første session vil dog som udgangspunkt indeholde en seance, hvor vi stiller ind på din livsrejse og dine potentialer her og nu.

Jeg arbejder intuitivt og med udgangspunkt i det spirituelle lederskab. Her stiller jeg mine spirituelle kanaler til rådighed og skaber derved kontakt med den universelle viden og åndelige verden.

Til en session er vi enten fysisk sammen hos mig i Hedensted, eller online. Her foregår det som en samtale, hvor jeg tager tid til at stille ind på dig ud fra det aftalte fokus.
Hvis vi vælger hypnose terapi, vil du ligge påklædt og under et tæppe med lukkede øjne, mens jeg guider din indre rejse.

Værdien af en individuel session er 850 kr.